Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebestyrelsesmøde 18.06.2020

Mødeleder: JO     
Referent: AR

Medlemmer af SB
Allan Laursen, Britta Ravn, Ebbe Nielsen, Janni Wedderkopp, Line Brandt, Lise Hørning, Lone Rasmussen, Mette Jonsson, Clara Naeve (elev 6A), Emma Drejdal (7B)
Ledelse: John Jæger, Belinda Hornsgaard, Anni Rulanda.

Rasmus Naeve Bildstrup - kommende bestyrelsesmedlem - var med som gæst

Fraværende: Lone, Allan, Britta
    
Dagsorden (nye SB-medlemmer deltager)
1. Meddelelser

  • Skoleleder
  • Valg til SB
  • Byggeproces
  • Elever på P-plads
  • AI
  • Formand
  • Udskolingsleder
  • Andre   

- Det er sidste skolebestyrelsesmøde for John og for Mette. Lone ønskede efter udmeldingen om fredsvalg at træde ud af bestyrelsen, og Janni træder derfor ind i bestyrelsen. Rikke er ved lodtrækning blevet førstesuppleant og Mette er andensuppleant. Den nye bestyrelse skal konstitueres til august.

- Byggeprocessen er stillet i bero pga. corona og ny skoleleder.

- Belinda har tjekket op på, om elever har fået før fri, og det er ikke hendes oplevelse.

- SFO holder reception den 24.6.20 for Inger, der går på pension.
- Jane er forflyttet til SFO fra 1.8.20 På grund af faldende børnetal ansættes der ikke en ny for Susanne Horn, der fratræder ved udgangen af juni.
- I morgen er sidste skoledag for 9. kl. Vi har fået retningslinjer fra kommunen, så det er dagen tilrettelagt efter.
- 9.årgangs dimission afholdes den 24.6. efter de retningslinjer der er udstukket.


2. Nedlukning
Drøftelse af hvilke erfaringer fra perioden med nødundervisning i marts, april, maj og juni vi kan bringe med os ind i næste skoleår?
•    Forældrene afleverer uden for skolen
•    Færre voksne omkring klasserne
•    Faste legegrupper
•    Udeskole
•    Hygiejne
•    Pausetid
•    Etc

Bestyrelsen oplever, at det fungerer fint at aflevere uden for skolen. Det kunne give børnene en større ansvarlighed og selvstændighed. Det har været rart, at der har været en fast kontaktlærer, som har børnene. Bestyrelsen oplever, det har været positivt med en lærer med et lille hold i stedet for to lærere på klassen. Når man har den samme lærer hele dagen, skal børnene ikke forholde sig til flere lærere i løbet af dagen. 

Det har været fint at prøve at dele børnene op i grupper også på tværs af klasserne.

Udeundervisning har været rigtig godt, og det er vigtigt at tænke ind i ombygningen. Det gør en forskel, at det står på skemaet, at man skal være ude. Janni fortæller,at Naturvejlederforeningen lige har udbudt et kursus i klasserumsledelse i udeskolen. Udeskole har været svært for udskolingen, men det har været godt for dem at prøve at arbejde analogt noget af dagen.

Vi har aldrig haft så få syge børn og voksne. Det er måske ikke kun håndvask og sprit, der er årsag til færre syge, men også den øgede afstand og udeundervisningen. 

Alle udskolingselever er ude sammen i pauserne, og det har givet et større fællesskab. Bestyrelsen foreslår, at det sættes på skema, at de er ude f.eks i alle 10-pauser. Elevrådet kunne arbejde med en form og hvilket miljø, de mener, der skal være.

Bestyrelsen oplever, at fagdagene giver mulighed for at arbejde lidt på samme vilkår som i denne periode.

  
3. Valgfag
- Opfølgning på sidste møde.
- Kan der udbydes et musikvalgfag? 

7. årgang har madkundskab i skemaet, de kan vælge mellem de to valgfag H/D og billedkunst 
8. årgang kan vælge H/D, billedkunst og madkundskab
9. årgang kan vælge et nyt valgfag, H/D, billedkunst og madkundskab
De elever, der har haft musik som valgfag, skal vælge et nyt fag, og de kan vælge mellem de fag, der udbydes. 

4. Kvalitetsrapport – Tillæg
- Drøftelse af udtalelse vedr. tillæg til kvalitetsrapporten:

  • Andelen af elever der går op til 9. klasseprøve.
  • En redegørelse for den enkelte skoles afkortelse af skoledagen efter § 16 b og § 16 d.
  • En redegørelse for hvordan den enkelte skole har anvendt de ressourcer, der blev frigjort i forbindelse med afkortningen af skoleugen i indskolingen fra 1. august 2019 til et generelt kvalitetsløft af den understøttende undervisning. 

 

Ad1) Bestyrelsen finder ikke at udgangspunktet i 2016-2017 var acceptabelt. Skolen er imidlertid nu opmærksom på problemstillingen, og der ses allerede en positiv udvikling gennem det elevløftsprojekt, vi har været med i. 

Det er naturligt, at der er en forskel fra år til år, og der vil ofte være nogle elever, der ikke kan gå til prøven. I arbejdet med at gøre flest mulige klar til prøven udarbejdes der elevprofiler i starten af skoleåret, og der følges op på dem i februar for at vurdere, om der skal iværksættes en særlig indsats i forhold til nogle af eleverne. Der er indført logbøger og pædagogiske handleplaner på de elever, der har vanskeligheder, så der ikke går viden tabt ved f.eks. lærerskifte.

Ad 2) I 4. -9. kl. er der konverteret UU-timer til tolærertimer. Det har haft en positiv effekt både på det fagfaglige i udskolingen, hvor de har lavet mindre hold og på trivslen, i det der har været tid til at arbejde på relationer. Eleverne har oplevet, at de udtrættes mindre af de kortere skoledage.

Ad 3) I 0-3- kl. er den obligatoriske nedsatte skoledag blevet brugt til tolærertimer og inklusionstimer. Bestyrelsen ser frem til en intern kvalitativ evaluering, der kunne ligge i forbindelse med efterårets forældremøder, hvor forældre orienteres om, hvordan timerne bruges og med hvilket mål. Bestyrelsen kunne ønske, at forældrene løbende orienteres om, hvordan tolærertimerne bruges f.eks. i et nyhedsbrev.
Der skal rettes i Kvalitetsrapporten, så der står at det er elever fra 3-9. kl. og ikke kun primært 3.-4. kl.


5. Ansættelse af pædagog
Der skal ansættes en pædagog til den nye indskolingsspecialklasse og en pædagog til et sygevikariat for en pædagog fra 57-klassen. Skolebestyrelsen skal jvf. retningslinjerne udpege et medlem til udvælgelse af og samtaler med ansøgere.

Vedhæftede tidsplan kan justeres i forhold til starttidspunkt. Fra bestyrelsen sidder Line med i ansættelsesudvalget.

6. Inkluderende fællesskaber
”Forvaltningen udsender det foreløbige udkast til omstillingen til inkluderende fællesskaber. I bedes videresende det til jeres bestyrelser, MED-udvalg og medarbejdere, så de har mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til forslaget inden det skal behandles politisk i august.”

Der har været en stigning i antallet af diagnoser og segregeringer gennem nogle år i Favrskov.
Der er fire skoler med i første rul af kommunens tiltag, Plads til barndommen. Tungelundskolen er ikke en del af første rul.
Vi har på eget initiativ lavet prøvehandlinger på en mellemform som også fortsætter ind i næste skoleår. Bestyrelsen er bekymret for om ”Plads til barndommen” er en spareøvelse.


7. Skoleårets møder i SB 
Første møde er torsdag den 20.8.2020. På mødet genoptages beslutning om møderækken.

8. Indsatsområder i 20/21 
Orientering om opsamling på indsats-områder i næste skoleår.

9. Kvalitetsrapport
- Fremadrettet drøftelse af arbejdet med kvalitetsrapport.
 Punktet udsættes . Det anbefales, at vi får skrevet i forretningsorden, hvordan man laver udtalelser 

10. Evt.
    Husk at involvere forældre i byggeprocessen, evt. på forældremøder

Næste møde: 
20. August 2020