Skolebestyrelsesmøde
Onsdag d. 21. januar 2025 kl. 17.30 – 20.30
Deltagere:
Forældre: Berit Lykke Nielsen, Janni Wedderkopp, KarstenJensen, Lise Hansen,Martin Bendix Eriksen, Mia Lind Kjærulff og Tenna Skinnerup
Elever: Lucas Jakobsen og Johan Kviesgaard-Thomsen
Medarbejdere: Cita Ildvad Ovesenog Victoria Hansen
Ledelse: Belinda Hornsgaard, Trine Lund Kristensen, Lotte Møller Kristensen
Fraværende: Martin
Mødeleder: Mia
Referent: Lotte
1. Velkomst
Indhold: Godkendelse af dagsorden
Ansvar: Mia, 5 min. (O, D, B)
Punkt 6 udgår, da Martin er fraværende og har ansvar for punktet. Punktet tages med til næste møde.
2. Meddelelser
Indhold: Orientering fra skoleledelse, elevrepræsentanter, formand og øvrige medlemmer
Ansvar: Alle, 20 min. (O)
Skoleledelse:
Vi håber, at alle har haft en god juleferie 😊
Skoleledelsen har inden jul været på inspirationstur til Skansevejens skole i Aalborg for at høre mere om Playful Learning og kreativ læring i skolens fag.
Vi havde en virkelig god juleafslutning på skolen den sidste fredag inden ferien med børnekor, lærerkor, fællessange og et julemysterium. Det var skønt, at vi alle kunne samles i det nye billedkunstlokale. Vi glæder os til at gøre det på de fællesskabende dage fremover.
Der er afviklet samtaler, og vi har ansat to nye medarbejdere; Sara, som er ny kontaktlærer i 79, og begyndte efter jul, samt Stine, der er ny kontaktlærer i 46 og begynder 1. marts. Vi glæder os til at de begge er kommet godt i gang.
Der har været afholdt øveprøver på 9. årgang i uge 3.
Klubben er flyttet ind i parterre i dag. Pavillonen flyttes, men vi kender ikke dato herfor.
Skoleledelsen har været på internat vedr. faglig ledelse af fællesskaber for alle.
Elevråd:
Elevrådet fortæller om en workshop, som de har deltaget i omkring spiludvikling og escaperooms.
Elevrådet var samlet til juleafslutning med julebanko og hyggeligt samvær for at styrke fællesskabet i rådet. Der er elevrådsmøde i den kommende uge med fokus på planlægning af Hockeydagen.
3. Status på byggeri
Indhold: Nyt fra renovering af skolen
Ansvar: Belinda, 10 min. (O)
Vi ser ind i de sidste afslutninger vedr. renoveringen nu – og vi er lidt begejstrede for ikke at dele skolen med håndværkere hele tiden. Når de sidste er færdige, vil den sidste pullert også blive sat i, så det ikke længere er muligt at køre ned langs bygningen mod hovedindgangen.
Grafik på asfalten foran hovedindgangen mangler og vil blive lavet, når vejret tillader det.
Maling flere steder på skolen mangler, men det forventes afsluttet efter vinterferien.
Indretning af ”Værk” og fællesarealer er påbegyndt, og vi modtager fortsat møbler i disse uger.
SFO’en er flyttet til deres endelige lokaler.
Vi afholder gen-indvielse af skolen i form af åbent hus d. 26. marts kl. 12.
4. Opsamling på økonomi
Indhold: Opsamling fra mødet i oktober omhandlende økonomi og de spørgsmål som blev stillet i den forbindelse.
Ansvar: Belinda, 15 min. (O)
Skolebestyrelsen har fået yderligere indsigt i data vedr. tiltag på elever samt oplevelsen af ventetid ved PPR og Børn & Familie. Ligeledes er der videreformidlet yderligere information vedr. tildelingsmodellen samt data på forventet børnetal i et fremtidigt 3-5 års perspektiv.
Ønske vedrørende yderligere kommunikation vedr. indsatser og gode tiltag, som skolen foretager, kan sættes på som tema på et af de kommende bestyrelsesmøder.
Pause (inkl. forplejning), 30 min.
5. Forventningsafstemning om samarbejde i skolebestyrelsen
Indhold: Vi drøfter, hvordan vi ønsker at arbejde sammen i skolebestyrelsen, hvilke spilleregler der skal være, og hvordan vi sikrer, at det at være en del af skolebestyrelsen er en god og konstruktiv oplevelse med blik på skolens hverdag og udvikling.
Ansvar: Mia, 40 min. (D)
Bestyrelsen drøfter dette punkt og afstemmer gensidige forventninger. Bestyrelsen ønsker at have fokus på at samarbejdet i skolebestyrelsen blandt andet præges af en god tone, nysgerrighed og plads til både spørgsmål og forskellige perspektiver.
Skolebestyrelsen taler om, hvordan der kan skabes yderligere synlighed og branding for både elever og forældre. Et forslag kunne være at besøge udskolingsklasser i fx valgfag Lifeskills eller kulturfag i forbindelse med undervisning om demokrati.
6. Proces for revidering af principper
Indhold: Hvornår skal revidering af principperne fremadrettet foregå?
Ansvar: Martin, 20 min. (D, B)
Udsættes til næste møde.
7. Åbningstider i SFO
Indhold: Drøftelse og evt. beslutning om ændring af åbningstiderne i SFO så de stemmer overens med daginstitutionernes.
Ansvar: Trine, 20 min. (D, B)
Skolen har et ønske om at ændre SFO’ens åbningstider. Skolen har en åbningstid, som ikke følger åbningstiderne i byens daginstitutioner. Åbningstiderne ønskes ændret til kl. 06:15 om morgenen, samt lukketid kl. 15:45 om fredagen. Det vil give SFO’en 1 time og 15 minutter, hvor ressourcen kan placeres i det tidsrum, hvor der er flest børn i SFO. Skolen kan pba. af data konstatere, at der ikke er nogle børn i disse tidsrum, hvorved det ikke vil have mærkbar betydning for familierne. Skolen ønsker ikke at indskrænke ressourcerne, men i stedet placere dem bedst muligt.
Skolebestyrelsen ønsker at se data for antal børn i disse tidspunkter, som skolen ønsker at lukke for pasning i SFO. På den baggrund vil bestyrelsen træffe en beslutning. Hvis bestyrelsen godkender forslag, ønskes det, at skole kommunikerer grunden til ændringen til forældrene.
8. Eventuelt
Indhold: Evt. fremtidige punkter til dagsorden
Ansvar: Mia, 10 min. (O, B)
Skolen ønsker at drøfte udlån af skolens lokaler udenfor skolens åbningstid, idet skolen oplever, at der er nogle udfordringer forbundet hermed. Dette sættes på som punkt til kommende møde.
Skolebestyrelsen har modtaget et skriv fra Rikke Harboe fra Favrskov lærerkreds gennem Henrik på Hadsten Skole omkring bevaring af 10. klasse, og skolebestyrelsen forfatter et svar hertil.
Skolebestyrelsen ønsker at høre mere om personalets arbejde med årgangsfællesskaber samt deres vurdering af arbejdet med dette. Dertil også at se nærmere på, hvordan elevtrivselsmåling og forældretilfredsundersøgelse kan inddrages med henblik på at indsamle viden og data omkring årgangsfællesskaber. Punktet inddrages på et af de kommende møder.
Skolebestyrelsen ønsker at drøfte, hvordan skolen i højere grad kan tiltrække vikarer.
Næste møde: Onsdag d. 5. marts kl. 17.30 – 20.30
Næste formøde: Onsdag d. 19. februar kl. 9.
Punkter til kommendemøder:
Punkt 6: Proces for revidering af principper
Hvordan føres der tilsyn med princip 1?
Anbefaling til forældreråd (marts)
Princip 4 (marts)
Princip 5 (marts)
Drøftelse i bestyrelsen omkring tema: Kommunikation og branding af skolen
Lokaleudlån