Princip 5:
Orientering af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen
Formål:
• Orientering af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene løbende og fyldestgørende orientering om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling.
• Orientering af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene et grundlag for at bidrage til deres barns læring og trivsel.
Skolens ansvar:
• At forældrene er oplyst om barnets faglige og trivselsmæssige udvikling for at understøtte samarbejdet med skolen.
• At skabe åbenhed og tillid mellem barnet, hjemmet og forældrene.
• At eleverne inddrages i forberedelse af skole-hjem-samtalen.
• At der afholdes minimum én skole-hjem-samtale pr. skoleår pr. elev.
• At indkalde til trivselssamtaler hvis der opleves udfordringer.
• At sørge for rettidig kommunikation om formålet med skole-hjem-samtalen og praksis i forbindelse med øvrig orientering.
• At der sker en løbende orientering til forældrene om elevens faglige standpunkt, trivsel og deltagelse i skolearbejdet med henblik på at sikre en kontinuerlig dialog.
Forældreansvar:
• At deltage i skole-hjem-samtaler.
• At opfordre til dialog og evt. forebyggende trivselssamtaler, når der i hjemmet opleves undren omkring barnets faglighed eller trivsel.
Tilsyn:
• Skolebestyrelsen fører en gang årligt tilsyn med, om skolen lever op til princippet. Dette gøres efter jul, hvor alle skole-hjem-samtaler forventes afsluttet.
Udarbejdet af skolebestyrelsen i 2021/2022