Antimobbestrategi på Tungelundskolen

Indledning

På Tungelundskolen arbejder vi hver dag for at fremme trivsel. Med tillid til hinanden og respekt for vores forskelligheder skaber vi i fællesskab en hverdag, hvor alle elever kan udvikle sig fagligt og socialt i trygge rammer. Vi ønsker at forebygge og stoppe mobning i opløbet.

Målsætninger

• Målsætning 1: Trivselsundersøgelsen bruges aktivt i antimobbestrategien.
• Målsætning 2: Alle elever skal føle sig trygge.
• Målsætning 3: Hurtig indgriben ved tegn på mobning.
• Målsætning 4: Eleverne skal lære digital dannelse.
• Målsætning 5: Forældre er aktive medspillere i forebyggelse og indgriben.

Begreber

Mobning er, når en elev gentagne gange over tid udsættes for negative handlinger fra én eller flere personer. Mobning er kendetegnet ved, at man bevidst ønsker at krænke eller skade den anden – fysisk eller psykisk.

Digital mobning foregår via sociale/digitale medier. Denne form adskiller sig fra ansigt-til-ansigt mobning, fordi afsenderen kan være anonym, og modtageren er særligt sårbar, da budskabet ofte modtages på en privat enhed.

Ansvar i forebyggelse

Ledelse

• Kommunikerer tydeligt til forældre om skolens arbejde med mobning og forventninger til samarbejdet.
• Har udarbejdet en mobilpolitik i samarbejde med skolebestyrelsen.

Personale

• Arbejder i et positivt, anerkendende perspektiv, hvor fejl ses som læringsmuligheder.
• Afholder trivselsmøder i alle klasser.
• Kollegialvejledere kan træde til ved behov for konfliktløsning.
• Bruger Mary Fondens materialer Fri for mobberi.
• Elevtrivsel indgår i de årlige statussamtaler.
• Arbejder med makkerskaber i fase 2 og MOT i fase 3.

Elever

• Arbejder kontinuerligt med klassens sociale miljø.
• Har ansvar for at reagere, hvis de ser mobning.
• Elevrådet er ambassadører for trivsel og arrangerer årlige trivselsaktiviteter, fx hockeyturneringen.

Forældre

• Skal henvende sig, hvis de oplever, at deres barn bliver mobbet.
• Har ansvar for at opdrage deres barn til respekt og ansvarlig adfærd.
• Skal tale respektfuldt om skolen, andre børn og familier.
• Drøfte digital adfærd med deres barn.

Indgriben og genoprettelse

Ledelse

• Har det overordnede ansvar for trivsel.
• Iværksætter handleplaner og sikrer kontakt til forældre.

Personale

• Orienteres om hændelsen og roller.
• Har primær kontakt til forældre.
• Afholder samtaler med alle parter og klassemøder.
• Følger løbende op.

Elever

• Deltager aktivt og uselvisk i klassens trivselsarbejde.

Eksterne ressourcer

Ved behov inddrages:

• SSP
• Kollegialvejledere
• Specialpædagogisk team
• Socialfaglig rådgiver
• Sundhedsplejerske
• Skolepsykolog

Forankring

• Ledelsen er synlig og deltagende i trivselsarbejdet.
• Kompetenceudviklingsbehov drøftes ved medarbejderudviklingssamtaler.
• Samarbejdstid skemalægges.
• Professionelle læringsfællesskaber har klare rammer.
• Der sikres helhedsorienteret overlevering mellem skole og SFO.

Synlighed

• Årlig trivselsdag arrangeret af elevrådet.
• Værdier italesættes ofte i samarbejdet med elever og forældre.
• Strategien er tilgængelig på skolens hjemmeside.
• Trivsel indgår i alle klasser og klassemøder.

Hvis strategien ikke overholdes

• Ledelsen inddrages straks.
• Handleplan udarbejdes.
• Samtaler med involverede elever.
• Forældre kontaktes og orienteres om handleplanen.
• Der aftales samarbejde fremadrettet.
• Løbende opfølgning mellem elev, klassekoordinator, ledelse og forældre.