Dagsorden
Tirsdag d. 4. november 2025 kl. 17.00 – 20.00
Deltagere:
Forældre: Berit Lykke Nielsen, Janni Wedderkopp, Karsten Jensen, Lise Hansen, Martin Bendix Eriksen, Mia Lind Kjærulff og Tenna Skinnerup
Elever: Johan Kviesgaard-Thomsen og Lucas Jakobsen
Medarbejdere: Esben Velling Johansen og Victoria Hansen
Ledelse: Belinda Hornsgaard, Trine Lund Kristensen, Lotte Møller Kristensen
Mødeleder: Mia
Referent: Lotte
1. Velkomst
Indhold: Godkendelse af dagsorden
Ansvar: Mia, 5 min. (B)
2. Meddelelser
Indhold: Orientering fra skoleledelse, elevrepræsentanter, formand og øvrige medlemmer.
Ansvar: Alle, 20 min. (O)
Siden sidst:
Temaet trolderi blev sat i gang med en hilsen fra Norge. Belinda har været på skolebesøg på Bogstad Skole i Oslo for at få inspiration til temaskole og netværke for et muligt fremtidigt samarbejde med skolen gennem evt. Nordplusfonden. Alle årgange har været fælles om at være på troldejagt i Thorsø for at lede efter TUSK-trolden Birk.
I starten af vores temaperiode omkring Trolderi havde vi derudover en fælles workshop for alle årgange med naturvejledere fra kommunen, der faciliterede en igangsættelse af et nyt projekt på skolen med formålet om at skabe øget biodiversitet på et nyt område. Der er blevet etableret et nyt spirrende læringsrum på et tidligere grønt område. Vi fortsætter samarbejdet og glæder os til de næste steps.
8 og 9. årgang har været til Euroskills i Herning.
9. årgang har været på lejrtur til København.
Vi har fået lavet en cykelbane på asfalten ved multibanen/SFO-område.
Vi har haft en personaleaften med fokus på samarbejde og team-tungelund.
Vi har haft en bogæderdag for 4-8. årgang, hvor Favrskov Biblioteker har afholdt to booktalks.
Der har været teaterforestilling på skolen for 1-3. årgang.
Op til efterårsferien afholdte vi vores årlige motionsdag. Vi blandede nye traditioner med gamle og var igen på løb rundt om på stierne omkring skolen og på Riddersmunksvej. Dagen var fyldt af glade børn og voksne, og elevrådet stod for fælles opvarmning, det var en stor succes.
I sidste uge var der koncert for udskolingen, der hørte Martin Baltsers musik, der tager udgangspunkt i en opvækst som LGBT-person, skilsmissebarn og selvudnævnt ’vildbasse’ i en lille forstadsby, og som inspirererde eleverne til at reflektere over identitet og modet til at stå ved sig selv.
Der blev i går afholdt et godt informationsmøde i ART for kommende skolestarter med god opbakning.
Elevrådet har afholdt elevrådsmøde. Elevrådet fortæller, at det var fedt med projektet omkring biodiversitet.
Forældrerepræsentanterne fortæller, at det er fedt at se en CEPOS-undersøgelse, hvor Tungelundskolen er placeret øverst i kommunen, når man måler, hvor meget skolen løfter elevers faglige niveau set i forhold til socioøkonomiske perspektiv. Undersøgelsen viser at Tungelundskolen løfter niveauet med 0,3%.
Skoleledelsen, bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem var til fælles dialogmøde med et spændende oplæg omkring trivsel og trivselsarbejde i skole.
3. Åbningstider
Indhold: Orientering om skolens åbningstider og udmeldingen herom i forbindelse med årets forældremøder.
Ansvar: Belinda, 10 min. (O, D)
Belinda forklarer, hvorfor og hvordan skolen åbner. Lærerne har mødetid kl. 08:00. Lærerne står klar og har tilsyn fra 08:05. Der har været episoder, hvor bussen har sat elever af meget tidligt på skolen om morgenen. Vi har kontaktet busserne, så dette fremadrettet ikke bliver tilfældet.
Bestyrelsen påpeger, at det vil give god mening for skolen at forklare eksplicit til forældre, at skolen ikke er ansvarlig for busserne.
4. Fravær
Indhold: Orientering om hvordan det går med fraværet på Tungelundskolen samt det arbejde der gøres for nedbringe fraværet.
Ansvar: Trine, 30 min. (O, D)
Skolebestyrelsen har ønsket at høre om, hvordan indsatsen omkring nedbringelse af fravær ser ud i dag, da der tidligere har været fortalt om dette. Trine præsenter en status. Fraværet på skolen har ligget status quo hen over de seneste år. Vi ønsker fortsat arbejde fokuseret omkring fravær.
Vi kan se en markant stigning på familier, der vælger at holde ferie uden for skolernes ferie.
Trine forklarer skolens lokale proces, og hvordan der arbejdes med bekymrende fravær. Trine begrunder skolens nærværsindsatser.
Pause (inkl. forplejning), 30 min.
5. Tilsyn med princip 3
Indhold: Der gennemføres tilsyn med princip 3 samt træffes beslutning om behov for revidering.
Skolens ledelse orienterer om der er elever som er omfattet af princippet.
Ansvar: Mia, 5 min. (O, D, B)
Bilag: Princip 3
Der er tilført tilsyn med princip 3.
6. Status på økonomi
Indhold: Gennemgang af status på skolens økonomi i forbindelse med seneste budgetopfølgning.
Ansvar: Belinda, 35 min. (D, B)
Belinda gennemgår SFO’ens og skolens økonomi. Ubalancen skyldes dels stigning i taktsbetalinger ved elever, som flytter ind i skolens distrikt samt et fald i elever og klasser.
Der er løbende lavet personalemæssige tiltag i 2024 og 2025. Der er forventet fald i takstbetalingselever i 2025, men primært i 2026-27. Der forventes balance i regnskabsåret 2026, således der kan afdrages på det resultat fra 2025.
Merforbruget er over 5% og der skal udarbejdes en handleplan.
Det pålægges skolen, at underskuddet findes i budget for 2026. Derfor stopper to undervisere i al undervisning i 2. semester. Der laves en ny fagfordeling. Personalet ønsker, at det prioriteres at der er to lærere i dansk, matematik og engelsk. Det prioriteres at der fortsat er kendte og trygge omkring alle årgange.
7. Beredskabsplan
Indhold: Orientering om hvad skolens beredskabsplan omfatter og hvordan der arbejdes med den.
Ansvar: Belinda, 20 min. (O, D)
Bilag: Skolens beredskabsplan udleveres til gennemsyn på mødet.
Sikkerhedsplan er gennemgået med personale. Brandalarmen gik i oktober, og skolen fik ros for evakueringen af brandvæsnet. Punktet udskydes til kommende møde.
9. Tilsyn med princip 2
Indhold: Der gennemføres tilsyn med princip 2 samt træffes beslutning om behov for revidering.
Skolens ledelse orienterer kort om arbejdet med de inkluderende fællesskaber.
Ansvar: Mia, 20 min. (D, B)
Bilag: Princip 2
10. Eventuelt
Indhold: Evt. fremtidige punkter til dagsorden
Ansvar: Mia, 5 min. (O, B)
Belinda sørger for at folderen med anbefaling til forældreråd bliver lavet færdig og lagt på Aula.
Onsdag d. 18. februar er mødet i februar, ikke den 17.
Næste møde: Onsdag d. 26. november kl. 17.00 – 20.00
Næste formøde:
Punkter til kommende møder:
Drøftelse i bestyrelsen omkring tema: Kommunikation og branding af skolen (november)
Drøftelse af IT-politik, computer på 8. og 9. årgang.
Indsats for arbejdet med dyslektiske vanskeligheder (november)
Udkast til forslag til revidering af princip 6 (Tenna og Lise)
Planlægning af valg til skolebestyrelsen
Vikardækning