Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebestyrelsesmøde 24 februar 2026

Dagsorden

Tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 17.00 – 20.00

 

Deltagere:

Forældre: Berit Lykke Nielsen (Afbud), Janni Wedderkopp, Karsten Jensen, Lise Hansen (afbud), Martin Bendix Eriksen, Mia Lind Kjærulff, Tenna Skinnerup (afbud) og Carsten Vestergaard (suppleant)

Medarbejdere: Esben Velling Johansen, Victoria Hansen og Astrid Julie Gravers Karlsson (suppleant)

Ledelse: Morten Tipsmark, Trine Lund Kristensen, Lotte Møller Kristensen

 

Gæster: Karina Corneliusen (pkt. 2)

Mødeleder: Mia

Referent: Trine

 

1. Velkomst

Indhold: Godkendelse af dagsorden, præsentation af Morten.

Ansvar: Mia, 5 min. (B)

 

2. Orientering fra skolechefen

Indhold: Orientering fra skolechefen om ændringer på Tungelundskolen samt mulighed for at få besvaret eventuelle spørgsmål i den forbindelse.

Ansvar: Karina, 60 min. (O, D)

 

Karina giver en kortfattet orientering om den igangværende proces vedrørende de organisatoriske ændringer på skolen. Der på går forberedelser til ansættelsen af en ny skoleleder med tiltrædelse den 1. august, og der er udarbejdet en struktureret plan for hele rekrutterings- og ansættelsesforløbet.

 

Pause (inkl. forplejning), 30 min.

 

3. Meddelelser

Indhold: Orientering fra skoleledelse, elevrepræsentanter, formand og øvrige medlemmer.

Ansvar: Alle, 20 min. (O)

 

Morten fortæller om sin opstart på skolen, hvor han beskriver en meget positiv modtagelse fra både medarbejdere, forældre og elever. Han fremhæver, at hans primære fokus er at understøtte og synliggøre de mange styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner skolens praksis. Samtidig arbejder han med et fremadrettet perspektiv, hvor der både rettes opmærksomhed mod udviklingsmuligheder og mod at fastholde et passende ambitionsniveau for skolens fortsatte progression inden for de økonomiske rammer.

 

Der har været forskellige arrangementer på skolen i den seneste tid. Der har været afholdt mellemtrinnets første lysfest, hvor forældrene var inviteret op. 

Ellers har der været årets traditionsrige fastelavn og hockeyturnering, en TUSK-dag under temaet indtryk, udtryk og aftryk. Her blev bl.a. lavet Tungelundskolens egen guinnessrekord bog og en fælles musikvideo. 

8. årgang er i brobygning i denne uge og indskolingen har temaboost-uge.

 

I den kommende periode vil ledelsen have fokus på de økonomiske forudsætninger i planlægningen af næste skoleår og den tilhørende skoleplan. 

Skolen har fået nye repræsentanter i både TR- og AMR‑rollen: TR‑funktionen varetages aktuelt af fællestillidsrepræsentant Rikke Harboe fra kredsen, og AMR‑funktionen varetages af Jack Thrue. 

 

Grundet af aflyste bestyrelsesmøder vil Mia frem mod sommerferien arbejde på at få gennemgået så mange principper og planlagte punkter som muligt, mens enkelte emner må udskydes til efter sommerferien.

 

4. Skolens beredskab

Indhold: Orientering om skolens beredskabsplaner, inkl. sorgplanen, samt hvordan skolen arbejder med planerne.

Ansvar: Morten, 25 min. (O)

 

Morten gennemgår skolens beredskabsplan, hvor flere af planens elementer allerede er blevet drøftet og afprøvet i samarbejde med medarbejdergruppen. De kommende indsatsområder omfatter særligt procedurer vedrørende overfald og trusler samt håndtering af PLOV‑situationer (påbegyndt livstruende eller voldelig handling). Skolen er desuden i gang med at udarbejde en samlet sorgplan, der omfatter både personale og familier. Beredskabsplanen bliver tilgængelig på skolens padlet, som alle nye medarbejdere får adgang til ved ansættelsens start.

 

 

5. Revidering af princip 6

Indhold: Gennemgang af forslag til nyt princip 6 samt evt. godkendelse.

Ansvar: Lise og Tenna, 35 min. (D, B)

Bilag: Udkast til princip 6

 

Dette punkt udskydes til et kommende møde, da Lise og Tenna er fraværende. 

 

 

7. Skolebestyrelsesvalg 2026

Indhold: Orientering om mulighederne for digitalt valg, evt. ny beslutning om tidspunktet for valg af forældrerepræsentanter, drøftelse af hvorvidt vi ønsker at benytte mulighed for at udpege lokale eller politiske medlemmer af skolebestyrelsen.

Ansvar: Mia 20 min. (O, D, B)

Bilag: Skolestyrelsesvedtægter (kapitel 2 og bilag 3)

 

Mia drøfter muligheden for at gennemføre den kommende afstemning online. Valgdatoen skal fastlægges tre måneder forud, og Janni undersøger, hvornår valget formelt skal offentliggøres. 

I forbindelse med den kommende skolefest etableres en stand, hvor bestyrelsen kan synliggøre og formidle sit arbejde. Valgperioden er fastsat til 25. Maj 2026. Der vil være mulighed for at afgive sin stemme i en periode på 14 dage. Martin er på valg, men genopstiller ikke, mens både Janni og Berit genopstiller.

 

 

Ekstra Punkt tilføjet dagsorden – høringssvar vedr. Harmonisering af DS/FS klasser 

Ansvar: Mia. 

 

Hadsten Skole og Skovvangsskolen har udarbejdet et høringssvar og ønsker, at Tungelundskolen tilslutter sig som medafsender af et fælles høringssvar. Mia har forud for mødet delt udkastet til høringssvaret som en del af dagsordensmaterialet. Bestyrelsen tilkendegiver enighed om at indgå i et fælles høringssvar. Mia vil i den forbindelse kontakte de øvrige bestyrelsesformænd for at undersøge muligheden for at få indarbejdet segregeringsudgiften i høringssvaret. Bestyrelsen giver samtykke til, at Mia til at godkende det endelige høringssvar på deres vegne.

 

8. Eventuelt

Indhold: Evt. fremtidige punkter til dagsorden 

Ansvar: Mia, 5 min. (O, B)

 

Der afholdes en skolefest den 16/4-26, og skolen melder datoen ud.

Budgetopfølgning efter hver status vedr. Økonomi.