Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebestyrelsesmøde 25.08.2021

Mødeleder: Mia     
Referent: Belinda

Medlemmer af skolebestyrelsen
Allan Laursen, Britta Ravn, Janni Wedderkopp, Line Brandt, Rasmus Naeve Bildstrup, Ebbe Kragh Nielsen, Victoria Hansen
Fraværende:  Lise Hansen, Mia Lind Kjærulff

Ledelse: Birgitte Boel, Belinda Hornsgaard

    
1. Velkomst, godkendelse af dagsorden og punkter til evt.
    Line byder velkommen.


2. Meddelelser
Punktet er et orienteringspunkt, hvor der kan stilles spørgsmål, men ikke drøftes.

  •     Skoleleder (inkl. Corona-status)
  •     Indskoling
  •     Mellemtrin
  •     Udskoling
  •     Specialklasser
  •     Formand
  •     Øvrige medlemmer af skolebestyrelsen 

Skoleleder
Vi er ikke længere underlagt restriktionerne for Corona. Eleverne kan blive testede på skolen om torsdagen. Vi starter endnu op udenfor om morgenen og beholder den gode opstart, som vi erfarede at have i foråret.
Vi har sagt velkommen til fem nye medarbejdere. Anni er stoppet som indskolingsleder. Der påbegyndes en proces vedr. mulig ansættelse af ny leder.
Indskoling
Indskolingen er blevet ændret til årgangsklasser. Birgitte har deltaget på forældremøder på alle årgange. SFO er ændret til årgangsopdeling.
Mellemtrin
6. årgang er blevet en del af mellemtrinnet. Dvs. at der er 3. - 6. årgang på mellemtrinnet. De har særligt fokus på to-personers-timer.
Forældremøderne afholdes hen over den kommende tid.
Udskoling
Vi trives med at være tilbage i kendt struktur. Vi lykkes med forventningsafstemninger, trivsel og har hjælpsomhed på programmet. Og vi bakser med, at eleverne er teenagere samt til tider den svingende forældreopbakning, så vi i fællesskab imødekommer, deler og løser eventuelle bekymringer ift. de unge mennesker.
Specialklasser
Desværre er teamet ramt af to længerevarende sygemeldinger. 
Elevrepræsentanter
Elevrådet er endnu ikke konstitueret.

3. Specialklasser og mellemformer (Belinda)
Belinda præsenterer, hvordan vi på Tungelundskolen arbejder med ”den lokale proces”, når der opstår en situation, som kalder på en ekstra indsats vedr. en elev.
På Tungelundskolen arbejder vi med inkluderende fællesskaber i form af en mellemform, som vi kalder Mellemrummet. Det er et særligt tilrettelagt forløb til elever, som kalder på en ekstra indsats i en afgrænset periode. Vi har på skolen to mellemrum, som i denne tid er inddelt på alderstrin. Der er et tæt samarbejde mellem klassens lærere og det personale, som varetager opgaverne i mellemrummene.
Specialklasserne kører efter bestemte rammer og en kendt struktur. Det er afgørende for elevernes trivsel med kendte voksne og en genkendelig hverdag, og vi lykkes rigtig godt med at skabe en god skolehverdag for børnene.
Vigtigt for alle særlige indsatser omkring eleverne er samarbejdet mellem skole og hjem, som vi gør meget ud af at understøtte og udbygge løbende.
    
4. Tilsyn: Lejrskole
Tilsyn med budget for tidligere års lejrskoler (Birgitte)
I skoleåret 2019/2020 var der afsat 20.000 kr. til lejrskole for 8. årgang – overnatning og transport. Turen blev aflyst pga. Corona, og årgangen – altså som 9.årgang var derfor afsted i september 2020 til Kbh. med Ellen og Victoria. (Kalenderår 2020)
I skoleåret 2021/2022 er der afsat 25.000 kr. til 9. årgangs lejrskole til Kbh. (sep.2021) med Emil og Linda.

5. Økonomi
Kort orientering om økonomien for næste år (Birgitte)
Skolens samlede budget er på ca. 21.000.000 afhængig af elevtal pr. 5.september. Skolen har tidligere haft et underskud, men John satte en god økonomisk retning, som Birgitte forfølger, således skolen samlet set gik ud af 2020 stort set i nul. I kalenderåret 2021 ser det på nuværende tidspunkt ud til et lille underskud på ca. 250.000 kr. 
Budgetposter: Personaleløn, drift, læremidler, materialer, IT, inventar, elevaktiviteter
Der er 3. budget-opfølgning i slutningen af september, hvorefter dette vil blive forelagt skolebestyrelsen på næste skolebestyrelsesmøde d. 5. oktober.

6. Evaluering af indskolingen
Er der behov for at involvere den nye form i indskoling, og hvordan/hvornår skal det i så fald foregå? (Janni)
Bestyrelsen vurderer ikke, at det på nuværende tidspunkt er relevant med en evaluering af indskolingen. I stedet ønsker bestyrelsen, at denne udarbejdes i foråret 2022.
Ledelsen fortsætter arbejdet med faserådene, hvor forældrene har mulighed for at gå i dialog med ledelsen to-tre gange hen over skoleåret.  

7. Hvorfor har vi en skolebestyrelse?
Drøftelse af arbejdet i skolebestyrelsen (Britta)
Udsættes til næste bestyrelsesmøde.

8. Forældremøder
Fordeling af skolebestyrelsens medlemmer på forældremøderne i august og september (Mia)
Bestyrelsen har fordelt møderne mellem sig.

9. Endelig fastlæggelse af møder 21/22 (Mia)
Bilag: Mødeplan
Planen er vedtaget.

10.    Eventuelt (Mia)
Der spørges til:

  • Aula: Overblik og beskeder – hvornår og hvordan?
  • Valgfag: Hvilke fag udbydes?
  • Morgensamling: Hvad gør de forskellige klasser?

Vi samler op på ovenstående på næstkommende møde.

Næste møde: 
Tirsdag d. 5. oktober 2021.
Næste formøde: Fredag d. 24. september
Deadline for forslag til dagsorden: D. 23. september til Mia

Punkter til kommende møder: 
Princip for lejrskoler