Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoleudviklingssamtale 2025-26

Notat om skoleudviklingssamtalen på Tungelundskolen 2025/26

 

Dato og deltagere: 1. december 2025 – skoleledelsen, skolechef, 2 forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen

 

Formål med skoleudviklingssamtalen

Skoleudviklingssamtalen er lovbestemt og datafunderet. Samtalen tager afsæt i et kommunalt dataoverblik med kvantitative data, der primært har elevernes læring og trivsel i fokus. Andet data kan indgå efter aftale. Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på. Skolechefen kan supplere.

 

Skoleudviklingssamtalen har to formål: 

 

  • Dialog: Samtalen skal med udgangspunkt i dataoverblikket styrke den datafunderede dialog og dermed bidrage til fælles forståelse og samarbejde om udvikling af skolen mellem Børn og Kultur, skoleledelse, skolebestyrelse og politikere. Børne- og Skoleudvalget gives en årlig status på samtalerne.

  • Udvikling: Samtalen skal bidrage til at styrke det fælles overblik og evalueringskulturen som helhed og pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen og sikre de bedst mulige rammer for elevernes faglige og alsidige udvikling.

 

 

Status på samtalen 

Nedenstående udfyldes efter at skolebestyrelsen er orienteret om samtalen. Status anvendes blandt andet som tilbagemelding til Børne- og Skoleudvalget.

 

Skolen vil have fokus på at videreudvikle kvalitet i undervisningen – særligt med henblik på den bedst mulige anvendelse af feedbackens tre elementer:

 

  1. Feed up: Hvor du er på vej hen?

  2. Feedback: Hvordan klarer du dig?

  3. Feed forward: Hvad skal du fremadrettet gøre for at opnå fremskridt?


Derudover har vi blik for, hvordan skole/hjem-samarbejdet kan være med til at understøtte dette fokus. 

 

Fordi vi ser, at eleverne oplever fokus og mestring, når vi løbende inddrager feedback i forbindelse med undervisningen. Og vi vurderer, at inddragelsen og samarbejdet med familierne har indflydelse på elevernes mulige udvikling. Vi oplever, at det giver forældre bedre mulighed for at understøtte eleven, når det bliver tydeligt for eleven, hvad der skal arbejdes med, og hvor fokus skal være. 

 

Hovedkonklusionen fra de data vi står på, er, at vi skal kvalificere vores understøttelse i testsituationer, så vi får det bedste udgangspunkt for at anvende data til at forbedre både individuelle og fælles handlinger. Vi ønsker fokus på testsituationerne, så eleverne oplever stilladsering, tryghed og mestring i forbindelse hermed.

Vi vil se nærmere på arbejdet med og omkring de nationale overgangstests og andre prøvesituationer, hvor en løbende feedback kan understøtte elevernes mestringsoplevelser og på sigt resultater. 

 

 

 

Nøgletalsoverblik: Statistik om Tungelundskolen | Børne- og undervisningsministeriet.

 


 

 

Kvalitetsårshjul

 

Kvalitetsårshjulet viser kommunens arbejde med systematisk evaluering og dialogbaseret understøttelse af den enkelte skoles udviklings- og indsatsområder.

 

 

Billede fjernet.